Ønsker du at blive en del af Små Glimt som fotograf?

I takt med, at Små Glimt opbygges over hele Danmark, skal vi kunne dække alle hospitaler med fødeafsnit. Dette betyder, at vi har behov for rigtig mange frivillige fotografer i alle områder af landet. Det er ikke nødvendigt at du er professionel eller har eget CVR nummer.


Hvad kræver det for at blive fotograf for Små Glimt?

  • En kort motiveret ansøgning der beskriver, hvorfor du ønsker at være en del af Små Glimt
  • 5-10 billeder skudt i forskellige (naturlige) lysforhold og redigeret efter din stil (minimum 4 i sort/hvid)
  • Relevant udstyr i professionel kvalitet (DSLR, mirrorless kamera og lysstærke objektiver
  • Redigerings software som fx Lightroom/Capture One og Photoshop


Hvad er ikke et krav, men ting du bør overveje:

  • Forsikring. Små Glimt dækker ikke eventuelt stjålet eller ødelagt udstyr i forbindelse med din opgave.

 

Hvad kigger vi på, når vi vurderer din ansøgning:

  • Hvordan du benytter (og udnytter) det naturlige lys
  • Hvordan du bruger dit fokus i de enkelte billeder, – anvendelse af lav dybdeskarphed er ideelt til minde fotografering og vi kigger på hvordan du kreativt anvender dette
  • Korrekt belyste motiver – det vigtige i billedet er hverken udbrændt eller underbelyst, og der er detaljer i skyggerne
  • Komposition og posering – ofte er der ikke meget plads at arbejde på, og nogle familier ønsker hele familien med på billederne – dette skal gøres på en måde der viser familien frem på smukkeste vis
  • Øje for detaljen – at du har spottet de små elementer der kan forstyrre et smukt motiv og arbejdet uden om dem (fx distraherende objekter i baggrunden, lamper der vokser ud af personer etc.) 


Indtil der kommer ansøgningsblanket på hjemmesiden, kan du sende din ansøgning til info@smaaglimt.dk.

Små Glimt
c/o Pia Lindstrøm
Lyngholmpark 9
3520 Farum
cvr: 44664747

Non-profit organisation, stiftet ved generalforsamling 28/2 – 2024. 

Bestyrelsen består af:

Forperson: Pia Lindstrøm
Næstforperson: Louise Brinking
Kasserer: Mona Lindstrøm
Suppleant: Eva Walther